Hotel og Restaurant Klim Bjerg - 1968-2011
Hotel og Restaurant Klim Bjerg blev etableret i 1970 af de forhenværende ejere Konni Helenius Nielsen (født 1944) og Hans Jørgen Nielsen (født 1940), som overtog Hans Jørgens fødehjem efter moderens, enke Anna Nielsen, død i 1968.

Hans Jørgen, barn nummer 12 ud af en søskendeflok på 13, aftjente sin værepligt i Hvorup og Karup i årene 1960-1961. Herefter vendte han hjem for at bo hos sin mor. Indtil 1975 var han ansat hos Kroghs Stensiloer, som har hovedsæde ved Klim Strand.
Konni, barn nummer to ud af en søskendeflok på fem, er opvokset på Klim Gartneri, som lå på Sandvejen i Klim. Hun arbejdede som ung på Klim Cafeteria, hos Gartner Røge i Skerping samt på Lynggården i Hirtshals. I 1963 flyttede hun ind hos Hans Jørgen på Klim Bjerg.
Ejerne startede i det små, da de i 1970 stod klar med det nybyggede cafeteria. Her kunne man købe sig en kop kaffe og et stykke brød. Efterspørgslen steg og resulterede i flere udvidelser: køkkenet i 1975, baghuset i 1977, gildesalen i 1979, restauranten i 1989, endnu en udvidelse af gildesalen i 1992, første værelsesfløj i 1996 samt seneste værelsesfløj i 2002.